Langt størstedelen af befolkningen frygter alligevel døden. Og

Langt
størstedelen af befolkningen frygter alligevel døden. Og det der kommer efter
døden. Der er ingen der er sikre på hvad der sker efter døden, dette kan vi kun
gætte på. Personligt er jeg kristen, og tror på liv efter døden. Det kan man
definere på flere måder. Jeg vælger at tro på at man bliver genfødt, som en
helt ny person. Præcis hvordan det kan lade sig gøre, er jeg ikke klar over.

Jeg er ikke bange for døden. Jeg er ikke bange for at dø. Jeg frygter ikke
øjeblikket mit hjerte holder op med at slå, men jeg frygter øjeblikket inden og
øjeblikket efter. Jeg frygter hvad folk vil huske mig for. Jeg frygter om folk
overhovedet vil huske mig. Men mest af alt frygter jeg, at jeg ved livets
slutning vil indse, at jeg ikke har levet mit liv, som jeg faktisk gerne ville
have gjort.

 

Døden
er dybest set det absolut eneste vi ikke
burde frygte. Alt hvad vi ejer, alt hvad vi har, alt hvad vi er og alt vi tager
for givet, er kun noget vi har til låns. Døden vil en dag komme springende
bagfra og også tage livet fra os. Så i virkeligheden, burde vi ikke være bange.

Vi burde hellere finde en form for tryghed i døden, for lige meget hvad der
sker, så er døden det eneste sikre. Det eneste som vi altid kan regne med, vil
ske. 

Comments are closed.